Psykoterapeut i Svendborg, Odense og København

Psykoterapeut i Svendborg, Odense og København.

Jeg har valgt at arbejde som psykoterapeut i både Svendborg, Odense og København. Dels bor jeg i Svendborg, så det giver sig selv. Desuden lejer jeg mig ind i et dejligt terapi-lokale centralt i Odense. For nyligt fandt jeg en spændende mulighed for at leje mig ind i et lokale på Nørrebrogade i København. Mere om det herunder.

Når du skal vælge en psykoterapeut, er det vigtigt, der er en god kemi. Som psykoterapeut arbejder man på forskellig måde og den psykoterapeut, der er god for een person, er ikke nødvendigvis den rette for en anden. Man kan desuden have behov for at skifte efter en årrække med den samme psykoterapeut, fordi man ændrer sig og nye behov kan opstå for at blive spejlet på nye måder af en anden psykoterapeut, der arbejder på en anden måde. Det kan også være man har brug for at have en terapeut med det modsatte køn af, hvem man tidligere har gået hos. Det er meget individuelt.

Uforpligtende for-samtale

Når man som jeg arbejder med psykoterapi, er det nødvendigt at blive ved med selv at gå hos en kollega og få supervision og terapi. Det er nødvendigt, når jeg arbejder så dybt med andre mennesker. Både for at udvikle og dygtiggøre mig som psykoterapeut og kende mig selv dybdegående, så jeg ikke kommer til at projicere noget over i min klient eller identificerer mig med klientens projektion.

Den anden grund til, det er så vigtigt som psykoterapeut selv at gå hos en mere erfaren psykoterapeut er også for at passe på sig selv, da man ellers nemt kan komme til at tage for meget ind af det tunge stof, man ind imellem arbejder med. Simpelthen for at undgå at brænde ud som psykoterapeut, hvilken er en risiko ved arbejdet.

Jeg tilbyder altid en uforpligtende for-samtale, enten hvor vi mødes i min psykoterapeut praksis i Svendborg, Odense eller København. Vi kan også mødes over facetime eller pr telefon. Så har både klienten og jeg mulighed for at mærke, om det er et godt match, og jeg kan fortælle lidt om måden jeg arbejder på, og klienten kan fortælle lidt om, hvad der ønskes hjælp til. Det synes jeg er en stor fordel for begge parter med den mulighed.

Psykoterapi i Svendborg

Jeg har gennem flere år holdt kurser, foredrag og retreats i hele landet og fået efterspørgsler om at gå i terapi hos mig som psykoterapeut. Derfor har jeg valgt at leje mig ind i lokaler både i Svendborg, Odense og København.

I Svendborg er jeg mandage og onsdage. Jeg holder meget af Svendborg og er meget glad for mit lokale, der ligger i hjertet af Svendborg, nærmere bestemt på Torvet i Svendborg. Jeg bor selv lidt uden for Svendborg og elsker vandet og naturen her i det sydfynske. Svendborg er dejlig, og hvis du ikke kender Sydfyn og det sydfynske øhav, bør du seriøst overveje en ferie eller en forlænget weekend hernede. Svendborg er en fantastisk by med et rigt kulturliv og en enestående natur.

Psykoterapeut i Odense og København

Tirsdage er jeg i Odense. Jeg lejer mig ind i et dejligt terapi-lokale i midten af Odense, nærmere bestemt gågaden i Odense. Her kommer der både folk fra Odense og omegn, men også folk fra Jylland, som vælger at køre vejen til Odense. Jeg holder også af Odense, hvor jeg selv boede, da jeg var ung og også gik på gymnasiet. Dog holder jeg mere af Svendborg og Sydfyn især på grund af den smukke natur og alle de dejlige strande og øerne i det sydfynske øhav. Tro mig, jeg kan tale i timer om Svendborg, som blot ligger 20 minutters kørsel fra Fyns ”hovedstad” Odense.

Og så er der København! Jeg har lejet mig ind i et dejligt lokale i Nørrebrogade i København. Jeg er i hovedstaden om torsdagen. Jeg nyder at arbejde i København, hvor man straks mærker den anderledes puls af liv i en storby. I København arbejder jeg med mange forskellige slags mennesker og nationaliteter, hvilket jeg sætter pris på. Når jeg går over Dronning Louises Bro, nyder jeg alt det liv, der er. Mennesker der hører høj musik, snakker, nyder solen og bare slapper af. Jeg er ofte i København, da jeg også går i supervision dér og også er i gang med en efteruddannelse i traumeterapi. Der er så mange gode muligheder i København. Togturen bruger jeg til at besvare mails, læse faglitteratur eller skrive. Det er meget bedre, end at tage bilen hele vejen til København.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere eller bestille tid hos mig i enten Svendborg, Odense eller København.

  • Svendborg: mandage og onsdage
  • Odense: tirsdage
  • København: torsdage