Aktuelt

1-dags kursus: Forstå dit sensitive barn

Afholdes i byerne: København – odense – Århus – Esbjerg i foråret 2017

Alle børn har brug for at føle sig forstået og anerkendt af de voksne. Desværre vokser mange børn op med følelsen af at være forkert, især de særligt sensitive børn.

Børns selvopfattelse formes ud fra, hvordan de voksne møder dem. Oplever de meget skæld-ud, en hård tone og mange irettesættelser, kan de udvikle et negativt og falsk selvbillede og tro, at de er dumme, dovne, uduelige, pivede, ondskabsfulde, hysteriske eller uelskelige. Dette selvbillede kan forfølge dem langt ind i voksenlivet. Det er selvfølgelig ikke de voksnes hensigt, men kan være et resultat af uvidenhed og traditionelle opdragelsesmetoder.

Det er afgørende for de sensitive børn, at de voksne omkring dem, skaber kærlige og trygge rammer, så de kan udfolde deres mange ressourcer. Typisk er de sensitive børn super empatiske, samvittighedsfulde, inkluderende, kreative, innovative, loyale, filosofiske og reflekterende. Men kun så længe de er i balance.

Hvis de ofte overvældes af indtryk og vokser op i uforudsigelige og utrygge rammer enten hjemme eller i skolen, udvikler de sig til apatiske, urolige, hyperaktive, eksplosive eller angste børn. Mange udvikler ligeledes somatiske gener, som ondt i maven, hovepine eller bliver konstant syge.

Børns hjerner og nervesystem er ikke færdig-modnet før 23-års alderen. Det er især de eksekutive funktioner, som har sæde i den præfrontale del af hjernen, der endnu ikke er fuldt udviklet hos børn. Denne del af hjernen kaldes populært hjernens administrerende direktør. Børnene kan ikke i samme grad som voksne, regulere deres følelser, styre deres impulser, fastholde koncentrationen, forstå konsekvenser samt have det samme overblik.

De har brug for, at de voksne støtter dem i at rumme og regulere deres følelser for at udvikle deres mentaliseringsevne. Det sker ikke bare af sig selv. At mentalisere vil sige at se sig selv udefra og andre indefra. En vigtig kompetence for at kunne begå sig socialt og få et godt liv.

Især de sensitive børn, som har en større modtagelighed for indre og ydre indtryk og hurtigere bliver overvældede, har brug for empatiske voksne, der kan hjælpe dem med at regulere deres følelser.

På grund af det mere fintfølende nervesystem, når børnene hurtigere til et lukningspunkt, hvor de eksekutive funktioner slår ud, og den mere primitive del af hjernen styrer. Det er, når vi oplever, at børnene pludselig ikke er til at nå ind til, de lukker sig inde i sig selv eller bliver aggressive, slår, bider, kaster med tingene eller siger de værste gloser, de kender.

På dette kursus får du indblik i, hvad der kendetegner de særligt sensitive børn. Du får mere klarhed over, hvilke stimuli, der især påvirker dit barn, og hvad du kan gøre for at skærme det. Du får viden om, hvordan hjernen fungerer, og hvad du kan gøre for at berolige dit barns nervesystem.

Nervesystemer smitter hinanden, og derfor er det afgørende for dit barns trivsel, at du selv er rolig og i balance. På kurset får du konkrete øvelser og redskaber i bl.a. mindfulness, som du kan bruge, når du selv bliver følelsesmæssigt overvældet.

Du får teoretisk viden og redskaber i at mentalisere og spejle dit barns følelser.

Målgruppe: Forældre/bedsteforældre/fagfolk til børn i alderen 5-16 år

Udbytte:

-Du får indsigt i, hvad det vil sige at have et særligt modtageligt nervesystem.

-Du får en profil på dit barns sensitivitet samt indsigt i, hvad du kan gøre for at minimere overstimulering.

-Du får viden og træning i at regulere dit barns følelser gennem spejling og mentalisering.

-Du får simple øvelser øvelser i at berolige dit eget og dit barns nervesystem.

Der veksles mellem oplæg fra kursusinstruktøren, individuelle skrive-og refleksions-øvelser, korte film og små mindfulness-øvelser.

Kurset er baseret på den nyeste forskning inden for mindfulness og mentalisering. Redskaber som er særdeles brugbare for sensitive nervesystemer -både hos børn og voksne.

Pris for en hel kursusdag fra 10.00-16.00: 675,-kr

Frokost medbringes eller købes selv.

Medbring egen notesbog og skriveredskab

Billetter købes ved at sende sms til 51763133 eller mail: info@lottepalsteen.dk og hør om der er billetter.

Derefter overføres beløbet på enten Mobilepay (51763133) eller konto: 5479-3026784. Husk at anføre dit fulde navn.

Til kurset nævner du dit navn, og alle, der har betalt, vil stå på en liste.

Sted: Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 Kbh K

Tidspunkt: Lørdag den 8.april kl 10.00-16.00

Lotte Palsteen har mange års teoretisk og praktisk erfaring med arbejdet omkring børn, unge og forældre. Hun har arbejdet som lærer fra 1997 både med børn inden for normalområdet og med særligt sårbare børn med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Fra 2016-2010 har hun taget en uddannelse som psykoterapeut og arbejder nu med børn, unge og forældre i terapiforløb. Der udover superviserer hun professionelle lærere og pædagoger i arbejdet med børn og unge.

Lotte har ligeledes i mange år undervist lærere og pædagoger på skoler rundt om i landet samt på University College Lillebælt i Inklusion, relationskompetence samt i Særligt sensitive elever.

Lotte Palsteen har specialiseret i det særligt sensitive karaktertræk og er desuden selv særligt sensitiv.

Læs mere om hende her: www.lottepalsteen.dk

“Det var en kæmpe befrielse at få sat ord på, hvorfor min datter er så “mærkelig”, og det er fantastisk nu at vide, at det faktisk er en tilstand, som eksisterer, og som jeg kan lære mere om. At jeg kan blive bedre til at forstå, hvorfor hun straks bekymrer sig, når hun hører en ambulance, hvorfor en flyrejse skal dissekeres og planlægges ned til mindste detalje, hvorfor tøjet kradser, og hvorfor hun ikke bare kan “lade det gå ind ad det ene øre og ud af det andet”, når de andre er dumme i skolen.

Vi har været omkring OUH i forsøg på at finde årsagen til hendes “anderledeshed” uden at blive klogere og derfor føltes dit foredrag næsten som en åbenbaring.”

Mor til 13-årig pige, Svendborg.

“Jeg fortalte min søn om det at være særligt sensitiv og fra at have sovet uroligt, haft problemer i skolen og haft en grundstemning af tristhed og bekymring, er han simpelthen blomstret frem.

Nu taler han selv om, at han er særligt sensitiv og kan forstå sig selv og sine reaktionsmønstre.

Tidligere ville han ikke tale om det, hvis det gik skævt i skolen, fordi han nok i bund og grund var bange for at skuffe mig og selv følte sig forkert.”

Lise Skjøt Møller, Kbh

“Lotte har en vidunderlig udstråling og en formidabel evne til at formidle og favne alle. Man kan virkelig mærke, at hun har så meget på hjerte. Vi havde en fantastisk og meget udbytterig aften, hvor Lotte kunne holde alle fanget lige til det sidste med sin store viden og sit smittende engagement. Lottes baggrund som lærer og psykoterapeut gjorde, at hun gav tilhørerne en både flot og bred indføring i emnet, men tillige kunne gå dybt ned i konkrete problemstillinger og spændende detaljer, der relaterede til folks hverdag. At Lotte krydrede sine teorier med sin humor og glimt i øjet, gjorde blot foredraget endnu mere levende og nærværende.

Foredraget var virkelig en øjenåbner for os moderne mennesker, der lever i en ikke altid sensitiv verden. Jeg møder stadig folk, der roser og taler om Lotte Palsteen og den fantastiske aften i kirken. Jeg giver hende mine varmeste anbefalinger!”

Gitte Meyer Jørgensen, Vor Frue Kirke, Svendborg